Velkommen til Karano

HVEM VI ER
Hos Karano designer og producerer vi interiør-tilbehør til restauranter, caféer, hoteller, spa, butikker, klinikker, campus og andre virksomheder – i et enkelt, tidløst design med mange muligheder for tilpasning.

 

HVAD VI TILBYDER
Vi tilbyder et bredt udvalg af produkter, herunder menuholdere, bord- og vægskilte samt hoteltilbehør. Vores produkter er skabt til at fremhæve din virksomheds stil og identitet – det er de små, håndlavede detaljer, som gæsterne bemærker og husker. Vi tror på, at netop disse “kontaktpunkter” er afgørende for at skabe en helhedsoplevelse i mødet mellem dig og dine kunder.

 

VORES HISTORIE
Det hele begyndte som et lille designværksted i 2016, hvor vi primært arbejdede med events under brandet Lumen. Vi er vokset og udviklet os takket være vores kunders tillid og vores passion for design og godt håndværk. Restaurant- og hotelbranchen har bragt os hertil, hvor vi er i dag.

 

PRODUKTIONEN
Med fokus på naturlige materialer og en grundlæggende respekt for holdbarhed, stræber vi efter at minimere vores påvirkning af miljøet. Mange af vores produkter er fremstillet i FSC-certificeret træ, og plastik udgør kun en minimal del af vores sortiment. Da alle vores produkter fremstilles efter bestilling, undgår vi også overproduktion og samtidig sikrer vi, at hvert enkelt produkt er unikt.

Vi er stolte af, at vores stort set hele vores produktion foregår i Danmark – det giver os mulighed for at sikre høj kvalitet og hurtigere levering.

 

Tak, fordi du besøger os.

Handler du som virksomhed?
Du kan altid skifte moms-visning i toppen af siden.